fredag den 20. november 2015

Hobby foto


Foto som hobby


Jeg har altid fotograferet, jeg har kørt Europa tyndt i lastbil og har altid haft et kamera ved hånden, det har gjort det lidt lettere, da digital kameraerne kom, men det var noget af en investering, dog noget lettere da man ikke behøver være sikker på motivet inden man skyder.
Jeg har de sidste 5 år arbejdet som reklame og webmand i et mindre firma, her kunne jeg komme til at udfolde mine kreative evner, som hurtigt blev sat på prøve, da der skulle laves firmaprofil og profilbrochurer, så der var udfordringen.
Jeg fik hurtigt lavet så alle vore brochurer fra vore leverandører blev lavet som en standart brochure der passer i vores profil, vi er ISO 9001:2008 certificeret, så alt skal matche. Så skulle alle produkter jo fotograferes og produktfotograferingen var endnu en udfordring, som jeg tog til mig, det er så en af de ting jeg laver mest af, til vore brochurer.
Jeg har nu været der i 5 år og fik et tilbud om uddannelse, hvor jeg straks fik ideen til at komme på KPP, hvor en af mine venner er uddannet, så det var det eneste jeg egentlig gerne ville have mere info om, det er jo en god uddannelse at have til sin pension, hvor man kan gå og lave lidt ekstra til at have det sjovt for.
Jeg er nu halvvejs i første år på KPP og det er fantastisk at få den grundviden som man manglede, det gør det meget lettere at lave det hele, allerede nu har jeg lært utrolig meget, så hvad vil de sidste halvanden år så ikke give, det ender med man sidder og laver produktbilleder med den ene hånd og laver  IT opgaver med den anden.
Min indstilling er: “Fordi livet ikke kan tages om” det er en god undskyldning for at tage mange billeder, og vise andre hvad man laver. Det hedder sig jo også, “Dine billeder, andres inspiration”
bean!!

Mode foto

Tips når du laver Modelfotografering


    Der er mange ting du skal være opmærksom på, når du arbejder med en uerfaren model. Mange modeller er usikre når de skal stå foran kameraet første gang og derfor er det vigtigt, du hjælper din model. Her er nogle tips til hvad, du skal være opmærksom på.

    Aftale med modellen:Når du aftaler en tid med din model, så fortæl ham/hende hvor længe du regner med at bruge på fotograferingen (og hold dig til dette tidsrum når I er i gang). Fortæl din model hvilken type billeder du ønsker og hvilket tøj, sko og make up modellen skal have med. Hvis det er udendørs og koldt, så sørg for at han/hun har noget overtøj med til pauserne.

    Inden modellen kommer:
    Sørg for at sætte lys og kamera så nøjagtigt du kan, brug eventuelt en assistent til at afprøve lyset på. Jo mindre tid du skal bruge på praktiske ting sammen med modellen, jo mere tid har du til at tage billeder af modellen. Hvis du fumler meget med lyset og kameraet, risikere du modellen bliver usikker, træt eller distræt.

    Position:
    Du skal fortælle din model i detaljer hvordan han eller hun skal stå foran kameraet. Du kan eventuelt vise ham/hende nogle eksempler i form af billeder fra internettet. Når først din model står foran kameraet, skal du guide ham/hende i placering af arme og ben. Fortæl hvilken vej hovedet skal dreje, om han/hun skal se til venstre og ned med hagen, se til højre og op med hagen o.s.v.
    Kropsholdningen er også meget vigtig. De fleste modeller vil have en tendens til at trække maven ind, dette kan også være ok, men i mange tilfælde ser det meget unaturligt ud og vil ødelægge dit billede. Når modellen trækker maven ind, vil han/hun typisk skyde brystkassen frem og komme til at se meget anstrengt ud.
    Du kan sige til din model, at han/hun ikke skal trække maven ind, men derimod spænde mavemusklerne let. Hvis han/ hun spænder mavemusklerne for meget, vil han/hun se meget anstrengt ud i ansigtet. Jo mere naturlig din model ser ud, desto bedre. Det er vigtig du får modellen til at slappe af og føle sig tryg. Det gør du ved at vise du har styr på dit arbejde. Jo mere du guider ham/hende på en venlig måde, desto mere vil modellen føle sig tryg og lytte til det du siger.
    Tal hele tiden til din model, mens du tager billeder. Hvis du ønsker et bestemt udtryk, så fortæl modellen en historie han/hun kan sætte sig ind i, inden du tager billeder. Når du har fortalt historien, skal du sige til din model, at han/hun skal huske den følelse, når du tager billeder.
    Du kan med fordel bruge denne metode flere gange i løbet af fotoshootet. Hvis du ønsker flere forskellige udtryk fra din model, så brug tid på at stoppe op mellem hvert udtryk og fortæl ham/hende en kort historie. Mens du tager billeder kan du referere til din historie, så modellen hele tiden husker den følelse, du skal bruge i dit billede.

    Detaljer:
    Det er dit job at lægge mærke til om håret sidder rigtig, om modellen har noget mellem tænderne, om tøjet sidder rigtigt o.s.v. Du kan også bruge en assistent som er opmærksom på disse ting. Jo flere detaljer du har i orden når du fotografere, desto mindre skal du rette bagefter i redigeringen.

    Husk du aldrig må tage billeder nedefra af en model. Det er måske ikke noget du lægger mærke til, men næsten alle modeller vil blive kede af billederne, fordi du fremhæver alle de negative ting ved ansigtet som f.eks. dobbelthager eller store næser.

    Undgå at skulle stå for tæt på din model med kameraet. Din model skal kunne have sin privatsfære mens du tager billeder. Hvis du skal helt tæt på ham/hende, så fortæl modellen det inden du tager billeder, så modellen har tid til at forberede sig mentalt på at du overskrider hans/ hendes privatsfære.
    Det samme gælder når du skal rette tøj eller hår på en model. Forbered modellen på at du vil røre ham/hende fordi du vil rette på tøjet, håret eller for at få ham/hende til at stå rigtigt. På den måde undgår du misforståelser og får modellen til at føle sig tryg.

    Det kan godt virke som meget at holde styr på i starten, men efter lidt øvelse, vil du helt instinktivt lægge mærke til det. 

    Find din fotografuddannelse

    Vil du arbejde som fotograf og rejse ud i verden? Find din fotografuddannelse i dag. Arbejd med alt fra dokumentarer til mode som fotograf!
    Er du kreativ, og elsker du at fortælle historier visuelt gennem fotografier eller levende billeder? Så er en uddannelse indenfor foto måske noget for dig. Her vil du tilegne dig alle de tekniske kompetencer, som det kræver at komme til at leve af at fremstille billeder - enten til den moderne reklame, til pressebilledet, portrættet eller på det store lærred. Du kan tage uddannelser indenfor foto både i Danmark og i udlandet. I Danmark gør du det på tekniske skoler og erhvervsakademier, mens du gør det på universiteter i udlandet. Mulighederne er mange og uanset uddannelse, er du garanteret et arbejde fyldt med kreativitet, nytænkning og variation!

    Fotografuddannelsen

    Fotografuddannelsen retter sig mod mange forskellige arbejdsområ­der. Mange fotografer lever af at lave reklame- og illustrationsbilleder til for eksempel kataloger og blade. Nogle specialiserer sig inden for mode- eller portrætfotografi, arkitekturfoto, industrifoto eller klinisk foto. Andre koncentrerer sig om reklamefilm eller andre former for AV-produktion.

    http://www.fotografiet.net


    Bliv fotograf

    Fotografen fremstiller og tænker i billeder. På uddannelsen lærer du om teknikken bag billeder, og hvad de kan indeholde og udtrykke.Der ligger ofte mange overvejelser og valg bag gode billeder. Du skal især tænke på motiv, lys og efterbehandling. Ud over den tekniske viden kræver arbejdet også sans for billeder - og som portrætfotograf evne til at skabe tillid til dem, man fotograferer. Fotografer laver fx portrætter, reklamer eller illustrationer til blade, aviser og kataloger. En fotograf arbejder normalt som ansat i medieverdenen, som freelancer eller i eget firma.

    http://www.fotograf-fotograf.dk



    Bryllup Nyborg

    Efter vielsen blev, der serveret bryllupskage og champagne på slottet i den smukke festsal. Selve bryllupsmiddagen blev afholdt i riddersalen. Herunder kan i se et lille udpluk af bryllupsbillederne fra den store dag på Holckenhavn slot.

    http://bryllupsfotograf.eu/brudeparret-martini-og-nicolaj/


    Bryllup Nordjylland

    Vi hyggede os rigtig i parret Mads og Marlenes selskab. Selvom det blæste, så fik vi lavet en masse spændende og kreative bryllupsfotos af brudeparret.

    http://bryllupsfotograf.eu/bryllup-nordjylland/


    Bryllup Nyborg

    Fotografering af bryllup i Nyborg

    Endnu en skøn dag på Fyn på det romantiske Holckenhavn slot i Nyborg. Det er umuligt ikke at lave kreative bryllupsbilleder når man har en hel dag på Holckenhavn. Vi startede hos bruden i værelset “Ellen Marsvin”, med brudens og brudepigernes bryllupsforberedelser. Efter portrætfotograferingen var vel overstået, var der dømt bryllupsfest med brudevals.

    Bryllup Middelfart

    Bryllup i forsamlingshuset

    En skøn dag i selskabet med nogle skønne og hyggelige mennesker er altid nr.1 for en bryllupsfotograf. Vi startede med en vielse i naturen tæt på vandet. Her sagde brudeparret ja til hinanden og de officielle bryllupsbilleder blev så taget i skoven tæt på den gamle Lillebæltsbro ved Middelfart.

    Læs mere om bryllupper
    http://bryllupsfotograf.eu/brudeparret-turid-og-anders/